PRINT SIDEN  |  ALFABETISK INDEKS  |  SITEMAP  |  SØG

Du er her: Forside Jobstafetten på vej med nyt design

Jobstafetten på vej med nyt design


Med næsten 2000 stillinger opslået og 7500 jobansøgningsannoncer i 2007 er jobstafetten.dk Danmarks største formidler af jobs inden for landbruget.

Den store succes har fået folkene bag sitet til at udvikle konceptet. Det betyder, at man fra den 25. juni kan opleve en ny og endnu bedre hjemmeside. Med nyt design, nye muligheder for både jobsøgere og arbejdsgivere og forbedrede søgefunktioner har jobstafetten.dk taget et stort skridt ind i fremtiden. ”Efter lanceringen af den verdensomspændende jobformidling Jobstafetten.com, har vi også valgt at videreudvikle på den gammelkendte danske version. Derfor præsenterer vi nu et nyt site, hvor også den internationale del bliver integreret,” forklarer konsulent Jan Svendsen fra Jobstafetten.dk.

 

Nu søger du i hele verden

Et af de nye tiltag på siden er, at de interessante stillinger/jobsøgere kan gemmes på ens egen brugerside, så kan man altid finde relevante stillinger/jobsøgere frem igen. Derudover er søgefunktionen blevet udvidet, så man nu bliver i stand til at søge på fx sprogkundskaber og samtidig vil man kunne søge efter udenlandske medarbejdere via Jobstafetten International. Endelig bliver der mulighed for at highlighte annoncer, som dermed øger muligheden for flere henvendelser. Jobstafetten.dk går i luften med sit nye udseende den 25. juni. Alle eksisterende data kommer med over på den nye hjemmeside, så nuværende og tidligere kunder kan altid finde deres egne data igen og bruge deres sædvanlige login. Se det på www.jobstafetten.dk.

 

Yderligere oplysninger:

Jan Svendsen, konsulent Jobstafetten.dk.

Telefon: 96 34 52 19 / E-mail: jsv@infocenterlandbrug.dk

Jobstafetten ejes af LandboUngdom og har fungeret siden år 2000 som internetbaseret jobformidling.

Jobstafetten er i dag Danmarks største jobdatabase inden for landbruget.

 

Med venlig hilsen

Jobstafetten.dk